At avle hunde er en udvikling der sker kontinuerligt. Der er altid noget at arbejde med selvom man når toppen. Dyrenes fysik kan gøres sundere og stærkere, deres temperament forbedres i forhold til deres brug og racens standard, exteriøret forstærkes. Avl har to formål: At andre kan få en racetypisk, sund familiehund der kan være hos dem i mange år og nyde livet med deres mennesker. Samt lave gode hunde der kan bidrage og forbedre avlen ikke kun hos Sofiendals men give deres gode gener videre til andre avlere og derved højne kvaliteten generelt.
Sofiendals har flere måder at opnå disse ting med.
Vi er meget selektive i brugen af vores avlsdyr. Kun de bedste dyr bruges til avl. Vi kender deres linjer og har derved en god formodning om hvad de giver videre. Der skrives formodning for naturen kan godt spille os et pus og to sublime dyr kan godt give et dårligt afkom.
Der hentes også nyt blod fra udlandet som bidrager med gode gener og til at undgå indavl.
Vi følger op på de solgte hvalpe for at se deres udvikling og bruger disse erfaringer i den videre avl.
Vi udstiller i både Danmark og udlandet for at få vurderet vores hunde og for at vurdere andre avleres hunde. |
 |
Men et puslespil for at få god avl er andet end stamtavler og champions.
Det er også omsorg og kærlighed til hundene. Derfor bruger vi meget tid med dem.
Hvalpe fødes i køkkenet og holdes øje med og socialiseres af hele familien.
Nogle hvalpe skal måske have en hjælpende hånd med lidt extra mad osv. og der smutter jo en lille tissetår her og der som skal tørres op.
Herved får de også en prægning af mennesker, ting, lyde og liv omkring dem som gør dem psykisk tilpassede til den store verden. |
Avlshunde hos Sofiendals er ikke bare et redskab til at tjene penge. Der laves kun parringer hvori der er en forventning om et så godt afkom at vi selv vil beholde hvalpe derfra. Vi har en aldersgrænse der hedder max 5 år så stoppes avlen på hunden. Det sker dog oftest de trækkes ud af avlen langt før den alder. Overavl og mange kuld er ikke filosofien hos os. Kvalitet fremfor kvantitet. Nogle af de pensionerede dyr bliver hos os men ellers formidles de ud som dejlige familiehunde hvor vi ved at dyret er sikret et godt liv fremover.
|
At være avler kræver man skal sige farvel til både voksne og hvalpe der skal til nye hjem.
Dette er ikke en let opgave for arbejder man med dyr knyttes man til dem.
Vi informerer mulige købere om racens særtræk samt den enkelte hunds personlighed da ikke alle hunde passer til alle mennesker eller deres livsstil. |
 |
Vi vil såvidt muligt sikre vores dyrs fremtid og derfor forbeholder vi os også retten til at sige nej til købere hvis vi ikke mener hunden er den rette for dem. Både for hundenes og for jeres skyld så der er størst mulig success for jeres fremtidige liv sammen.
Linda´s fortjeneste som udstiller de sidste 12 år har givet os hunde som har opnået titler som ”Verdensvinder”, ”Europavinder” og ”Årets Hund 1 + Årets hund 2 2008” og det er vi naturligvis stolte af. For herved bekræftes vi i, at vi er på rette vej.
Vi har ydermere erhvervet titlen som ”ÅRETS OPDRÆTTER” i 2004, 2005, 2006, 2007 og 2008.
Dette er ikke kun vores fortjeneste, en stor del af æren herfor har vores hvalpekøbere, og vi vil gerne hermed sige jer alle MANGE TAK. |
 |
 |
CV :
Startet opdræt i 1987.
Linda er dansk og international dommer.
Udstiller ind- og udland.
Medlem af DDH og UCI. |
|